Should I flee from facebook?

I’m considering leaving Facebook for good. I really do not like the way Facebook Land is evolving.
You, me and everybody in Facebook Land have no privacy at all, on the other hand the one who created Facebook insist on having his own privacy.
You, me and everybody in Faceboook have to accept a hole bunch of advertising, so Mark can get richer and richer. I don’t mind Mark getting rich, I just don’t like his Facebook Land, anymore.

I’m still considering, but i’m not going to miss farmland, or fake news, or “interesting” stories, that have been around the “real” internet for ages.

Guess I can write all my friends every now and then, and get a real relation, instead of a “phoney” Facebook relation.

What do You think?

Regard
a potential refugee

Opkrævningsgebyr

5,50 kr i opkrævningsgebyr. Det er hvad jeg skal betale, når jeg betaler via betalingsservice.

Jeg skal betale penge, for at de kan få mine penge.

Hvis de ikke vil afholde udgifter for at få mine penge, så skulle de hellere opsige aftalen.

Eller erkende, at der er omkostninger forbundet med at få penge i forbindelse med en handel. Der er jo også udgifter til en bogholder, en revisor, et økonomiprogram, strøm o.s.v.

Jeg vil faktisk meget hellere vide, hvor stor en del af min betaling der går til:

  • Aktionærerne
  • Direktionen
  • Bestyrelsen og
  • Topcheferne

De gør jo alligevel ikke nogen nytte i forhold til mig og mit produkt.

Så næste gang I synes betalingsserviceopkrævningen skal pindes ud i detaljer, så ser jeg gerne en opgørelse over, hvor stor en andel af min betaling går til “overhead”

Epigenitic / Epigenetik

Er det “det nye sort”?

Det ligner et gennembrud for ideen om, at man kan nedarve miljø. Det er dermed forkert at skelne mellem arv og miljø – og det er i så fald et radikalt skift i genitikken.

Hvis det er rigtigt (og det tror jeg), så er der et helt nyt felt indenfor genitikken, som får ligeså stor betydning inden dette område, som World Wide Web fik for internettet.

Der er en interessant radioudsendelse her: Videnskabens-Verden_DR-P1

Og en artikel her: Cambridge (Engelsk)

Og her: Center for Epigenitik  (Dansk)

 

Kunstig fotosyntese

Den måske allermest lovende fremtidige energikilde er kommet ét skridt nærmere.
Kunstig fotosyntese kan -ligesom naturens fotosyntese – bygge energirige molekyler af kul og ilt. Planterne bygger et primitivt sukkerstof. Kunstig fotosyntese kan opbygge endnu simplere molekyler som f.eks metan, etan eller etanol. Etanol kan næsten bruges uden videre i de nuværende benzinmotorer. Planterne bygger ikke etanol, fordi det er giftigt for planter, men med kunstig fotosyntese er det ikke et problem.
Der er (mindst) 2 store udfordringer før vi får kunstig fotosyntese.
Den ene er at spalte CO2. Den anden er at spalte H2O.
I linket nedenfor kan du læse om hvordan det er lykkedes at forskere at fotografere den proces som spalter vand til H2O. Det er grundforskning i verdensklasse og giver uvurderlig indsigt i, hvordan planter bærer sig ad med at udføre denne proces.

Spaltning af vand

Vi kan sagtens spalte vand. Lidt syre og strøm, så dannes der brint og ilt, Kunsten er at få det frigivne brint til at indgå i nye kemiske sammensætninger.